Til den årlige generalforsamling udarbejdes der et budget og forslag til kontingent, som forventes at dække den løbende vedligeholdelse af asfaltvejen, stikveje grøfter og fællesarealer samt ønsker til forbedring af området, fremsat af bestyrelse eller medlemmer.
Hvert år besluttes hvor stor en del af kontingentet, der skal indsættes på den specifikke opsparings-konto. Formålet med opsparingskontoen er at opspare midler til finansiering af større éngangsudgifter for grundejerforeningen, fx udskiftning af asfalt-slidlaget på Musvågevej eller større ’engangs-opgaver på fællesarealer.
Målet er, at opsparingskontoen skal have et indestående på 500.000 kr. Dette blev nået i 2020.