Fællesarealer vedligeholdes, så både hede- og plantage-præget opretholdes. Desuden er det målsætningen, at gøre alle fællesarealer tilgængelig for medlemmerne. Det er målsætningen at opretholde både plantage-arealerne med nåletræer og de åbne hede-arealer med lavt voksende egnsprægede planter. Det gøres ved:
- Anlæggelse og vedligeholdelse af flis-belagte stier i fællesarealerne i et omfang, der besluttes i bestyrelse eller på generalforsamling
- Etablering og vedligeholdelse af træbroer over vandløb
- Fældning af stormfaldne træer incl. flisning af kronen
- Fældning af gamle udgåede træer.
- Udtynding og fjernelse af selvsåede træer, så de tilbageværende ikke bliver for tynde og svage
- I nogen grad bekæmpe invasive planter
- Eventuelt genplantning med egnsprægede planter (dog ikke i området syd for Musvågevej, da det er et §3-Naturbeskyttelsesområde).
- Eventuelle nye anlæg (grøfter, broer, stier, beplantning) kan kræve tilladelse, som bestyrelsen i så fald er pligtig til at indhente.